Tilbage

Fredagsbrev

Nr. 14. 31. årgang. Fredag d. 12/11 2010.

 

I går fik eleverne prøvebilleder med hjem fra skolefotografen. Til hvert barn er der 3 – 4 prøvebilleder. Ønsker man at bestille billeder, vælger man et af prøvebillederne, udfylder bestillingssedlen og lægger det i en kuvert med betaling og afleverer det på skolen. Bestillingerne skal være afleveret senest tirsdag morgen.

Når skolefotografen kommer og afhenter bestillingen, vil der være mulighed for omfotografering i et begrænset omfang. Ønsker man dette, bedes man kontakte kontoret.

Selvfølgelig vil elever, som endnu ikke er blevet fotograferet, blive tilbudt fotografering.

 

Der er skole/hjem samtaler i 8.kl./9.kl. på mandag og  i 4.kl. på onsdag.

 

På torsdag starter minikonfirmand for 3.kl. i tidsrummet 12.05 – 13.05 og fortsætter følgende datoer 2/12, 9/12 og 16/12.    

 

Om fjorten dage er der emneuge på skolen. Her omdanner vi skolen til minisamfundet 2010se (totusindeogthise) med virksomheder og butikker.  

 

Vi tyvstarter allerede på fredag, hvor eleverne i 3.t. og 4. t. mødes i værkstederne og i fællesskab laver en plan for arbejdet i virksomhederne.  

 

Efterlysning i forbindelse med emneugen.

 

Det Kreative hus søger stearinlys, dekorationsmaterialer, malerier, rammer, spejle, fade, krukker, glas, bånd, perler, nisser, juletræs lyskæder, kurve, så kom med det og lad os trylle med det.

Hilsen Andreas 7.kl.

 

Genbrugsen søger alt muligt kvalitets skrammel - ikke defekte genstande. Genstandene kan afleveres på skolen.

Hilsen Kasper og Benjamin H.

 

Caféen søger bær, så få tømt fryseren inden jul og aflever det til Anni eller os.

Hilsen Lise eller Julia.       

 

Wellness søger.
- Fodbade, massagestol, make-up, mannequin og parykker, reklamer & blade, fx Anders And, spejle i okay stand, store stykker stof eller lagner modtages gerne, varmepuder og nogle fine kasser. Hvis vi må låne eller få?

På forhånd tak.
Hilsen Karin, Maja og Anne.  

 

Fritteren.

 

Tirsdag havde Knud sat mange hopperedskaber frem. Det gav sved på panden.

 

Onsdag lavede vi bolsjer, og en liflig duft bredte sig over hele skolen. En stor tak til Marianne for en super indsats og dejlige søde bolsjer. Børnene var dygtige til at klippe sukkerstængerne i stykker, selv om det skulle gå stærkt.

 

På torsdag holder vi fødselsdag for november børnene med flotte isdesserter i glas.

 

I dag sender vi sedler med i postmappen om tilmelding om pasning i julen.

 

Husk udetøj hverdag!

 

Til orientering.

Vores bestyrelse har fået en aftale i stand med Plus Office i Skive. Aftalen indbefatter, at alle som handler der og opgiver kunde nr. 140402 automatisk donerer 10 % til skolen. Alle kan handle der, man behøver ikke være momsregistreret.

 







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk