Tilbage

Fredagsbrev

Nr. 24. 31. årgang. Fredag d. 4/2 2011.
Fredagsbrev.

         Nr. 24. 31. årgang. Fredag d. 4/2 2011.

 

I tirsdags var 1.kl. – 5.kl. i biografen i Skive, hvor de så filmen ”Storm”. Det var en god tur og en spændende film.  

 

På mandag kommer tandplejen igen på besøg i 4.kl. og 5.kl. Tandplejen tage nogle prøver af børnenes bakterieflora i munden og dyrke dem sammen med børnene. Derfor skal eleverne ikke børste tænder fredag aften og mandag morgen.

 

Samme dag fremlægger 8.kl. og 9.kl. projektopgaven kl. 18.00 for deres forældre og klassekammerater. Der er mødepligt for eleverne.

 

På torsdag afholder vi en trivsels/SSP-dag på skolen alle elever skal møde kl. 08.00 og har fri kl. 12.45. Eleverne skal være sammen i klasserne og arbejde med bl.a. klassetrivsel og mobning.

 

Samme aften løber den årlige skolefest af stablen. Vi glæder os alle til at blive trakteret af 7.kl. og deltage i de planlagte aktiviteter. Festen starter kl. 18.00 og slutter for bh.kl.-3.kl. kl. 21.00 og for 4.kl. – 9.kl. kl. 22.00. Husk udklædning og småpenge til ”drinks” og slik.

Fredag skal eleverne først møde kl. 08.45., men skolen er åben allerede fra 07.30.

 

Efter afholdelse af vores sponsordag mangler vi stadigvæk, at modtage indbetaling for sponsorater. Man kan henvende sig på kontoret for at få afregnet.    

 

Fritteren:

 

Bakterier og vira huserer på skolen, og mange børn og voksne har været syge. Derfor har vi været få i fritteren. Så der har været god plads til leg.

 

Fritteren / skolen vil gerne arve legetøj / bøger m.m. Så skal der ryddes op på værelser og loft. Så tænk på os

Specielt lego – Bionicles eller lignende. Vi køber også til en fornuftig brugtpris.

 

M88:

 

Torsdag den 10/2 er træning aflyst pga. skolefest, og d. 17/2 er aflyst pga. vinterferie.

 

Der er forårsopvisning i Breum d. 5/3 (kun Wild Kids og Springhold) og her i Thise d. 10/3 (også mini-sport) - nærmere herom senere.

 

Minisport træner d. 3/2, 24/2 og 3/3 - ingen ændring.

Wild Kids og Springholdet træner d. 3/2, 24/2 og 3/3 fra 17.00 - 18.30 + lørdag d. 12/2 fra 10.00 - 12.00. OG det er vigtigt at alle Wild Kids og Springbørn kommer til træning hver gang, da vi stadig øver serie.

 

                                  







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk