Tilbage

Fredagsbrev

Nr. 38. 31. årgang. Fredag d. 27/5 2011.

I onsdags var der VIP – møde i Thise Forsamlingshus. Her mødtes borgerne i Thise og omegn for at delagtiggøre hinanden i, hvilke projekter der arbejdes på lokalt. Skolen og Børnehaven kunne meddele, at man i løbet af sommerferien udskifter taget på Børnehaven og får dermed råderum over et nyt stort lokale.   

 

I den forbindelse søger vi frivillige til et nedbrydningshold, som kan hjælpe os med nedbrydningen af bl.a. et par skorstene. Vil man bruge lidt tid på at hjælpe, skal man kontakte Lars A. på tlf. nr. 2311 1202.

 

I torsdags tog 8.kl. og 9.kl. til Skive, hvor de besøgte Skive Rensningsanlæg. Besøget er en del af undervisningen i biologi. Det var en spændende tur, hvor de fulgte renseprocessen af vores spildevand.     

 

I torsdags svømmede 2.,3. og 4. kl. 6 km på 13 min tilsammen. En flot præstation.  

 

På tirsdag tager 8.kl. og 9.kl. til Brokholm Sø, hvor de skal opleve et ”bioblitz” – et øjebliksbillede i den biologiske mangfoldighed. Eleverne møder efter aftale med Karin enten på skolen eller ved Brokholm Sø.

 

En opfordring.

Vi har fået flere henvendelser fra børn og voksne om biler med alt for høj hastighed ved skolen. Det er specielt om morgenen og om eftermiddagen, hvor vi oplever farlige situationer. Vær venlig at vise hensyn. Der er mange bløde trafikanter omkring skolen. Vi skulle nødigt ende med til skadekomne.   

 

Fritteren.

 

Vi nyder den friske danske sommer. Børnene leger ude. Som I kan se, giver det røde kinder og sunde, beskidte børn.

Vi har været i hallen sammen med børnehaven. Det er altid en god oplevelse, for os alle.

 

Maj børnenes fødselsdag blev fejret med is og hjemmelavede vafler. Mange piger var i gang med bagning og pyntning af borde.

 

Der er legetøjsuger i de næste to uger. 

 

 

 







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk