Tilbage

Fredagsbrev

Nr. 27. 32. årgang. Fredag den 16/3 2012.

I forbindelse med gymnastikopvisningen sidste torsdag var der mange besøgende og mange parkerede biler på skolen.

Desværre fik en besøgende bil en bule i den ene side. Bilen var parkeret på skolevejen og ingen har endnu henvendt sig i forbindelse med bulen. Så skulle der sidde en derude, som tænker ”så må jeg da alligevel ha` ramt noget, da vi forlod skolen... Jeg synes nok, der var et eller andet (-: ”,  så vil vi gerne høre fra dig.         

 

I mandags var 5.kl. på ”energibesøg” på Skive Rådhus. Her hørte de om kommunens planer med at blive CO2 – neutrale vha. vedvarende energi.

 

I torsdags var de kommende konfirmander på konfirmandtur til Viborg. Her besøgte de Domkirken og så freskomalerierne, som illustrerer bibelen fra Adam og Eva til Jesu død og opstandelse. Der blev også tid til lidt shopping og fællesspisning. De havde efter sigende en god tur.

 

På mandag starter Bibi på sin barselsorlov. Vi kommer til at savne hende, og håber, at hun får en god barsel sammen med den lille nyfødte og resten af familien.

 

I Bibis barselsvikariat har vi ansat Trine, som er uddannet lærer. Hun har overtaget Bibis skema og klasselærerfunktioner i hele barselsperioden. Vi vil gerne byde hende velkommen og håber, at hun får en god periode på skolen.

 

Samme dag skal eleverne i 6.kl. på ”energibesøg” på Skive Rådhus og på biblioteket. Eleverne skal med bussen fra skolen kl.08.00 og forventes hjemme igen kl. 12.35. Alle skal medbringe en taske med mad, frugt og drikkelse, samt praktisk tøj og fodtøj.

 

Skolens årlige generalforsamling afholdes torsdag den 19. april i Glashuset. Yderligere information kommer senere.

 

Fritteren:

 

Forårs solen har igen givet os røde kinder, børnene bygger huler, og snart er byggematerialerne ændret til en lille scene, så der kan opføres teater for os alle. Mens der bygges, hygger de andre børn sig ved bålet med at bage pandekager til alle.

 

Husk! Den 23. marts er sidste dag for tilmelding til pasning i sommerferien.

 

M88:

Den årlige generalforsamling i M88 er torsdag den 29. marts kl. 19.00. Der er tilmelding på døren i hallen.

 

Så starter fodbold for drenge og piger. Første gang er mandag den 16. april fra kl. 17.00 – 18.00.

  







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk