Tilbage

Fredagsbrev

Nr.4. 33. årgang. Fredag den 31/8 2012.

 

I Lørdags afholdt M88 ”Thise Minitriatlon” og Tumledag. I den forbindelse etablerede eleverne fra vores 7.kl. – 9.kl. en tombola med præmier, som var sponseret at lokale virksomheder. Overskuddet fra tombolaen blev i år 9485,00 kr. Pengene skal være med til at finansiere klassernes skitur til Norge i januar 2013. Tak for den store opbakning og tak til sponsorerne for de flotte præmier.

 

På mandag er der forældremøde i bh.kl. og 1.kl., og på torsdag er der forældremøde i 2.kl og 3.kl.

 

Husk af der næste lørdag og søndag er Skive Løbet, hvor godt 150 har tilmeldt sig fra skolen, M88 og Thise Mejeri.

 

Fra den 15. september er det ikke længere tilladt at ryge på skolen matrikel. Forbudet gælder alle såvel ansatte som besøgende også udenfor skolens åbningstid.

 

På vores hjemmesidekalender er der lagt datoer ind for bl.a. forældresamtaler. 

Lørdag den 22. september afholder bestyrelsen arbejdsdag på skolen. Sæt x i kalenderen. Yderligere information kommer senere.

 

Under oprydning i skolens kælder er vi stødt på en stor olietank, skulle nogen være interesseret i at bruge den evt. opskåret til grill, så kan I henvende jer til Arne.

Udenfor omklædningsrummene finder I vores glemmekasse. Den er allerede ved at være godt fyldt. Alt det tøj, sko og tasker vi finder ude og inde puttes i glemmekassen. Husk at I stadigvæk kan købe mærkater til børnenes tøj gennem skolen.   

Fritteren.

I tirsdags holdt vi fødselsdagen i fritteren. Det var en rigtigt hyggelig dag. Linda, der har været i praktik, havde kage og frugt med til os. Vi legede tegn og gæt, åbenskolebørn havde pyntet borde, så der var rigtig fest.

 

Legetøjsugen er altid populær.

Det er dejlig at se, forældre der henter børn, tager sig tid til at hjælpe børnene med at finde sko, drikkedunke, tøj m.m. Ikke mindst i legetøsugen er det vigtig, at børnene får deres ting med hjem hver dag.

Vi kan se fritterbørnene, der har søskende i børnehaven eller vuggestuen er glade, for den tid de får til at lege færdig og sige farvel, vende skilt, mens forældrene henter de mindste.

 







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk