Tilbage

Fredagsbrev

Nr. 13. 33. årgang. Fredag den 16/11 2012.

 

I tirsdags havde vuggestuen, børnehaven og skolen besøg af skolefotografen. Han tog et sæt prøvebilleder af børnene, som de har fået med hjem i dag. Ønsker man at bestille billeder, vælger man et af prøvebillederne, udfylder bestillingssedlen og lægger det i en kuvert med betaling og afleverer det på skolen inden den 26/11. Der er ingen købetvang.

Klassebillederne er hængt op på opslagstavlen i forhallen, så I kan se dem, inden I afgiver bestilling.

 

I uge 48 afholder skolen emneuge, og skolen bliver omdannet til et minisamfund. I den forbindelse er der udskrevet en konkurrence for eleverne om et navn til byen og en møntfod. Vinderen afsløres i slutningen af næste uge.

 

Det kreative værksted søger gamle hatte - tørklæder / sjaler, - både ensfarvede og mønstrede, - masser af knapper evt. hattenåle.

 

Genbrugsen søger ting til butikken, så har du noget tilovers, aftager vi det gerne. Tingene kan afleveres i fritteren eller på kontoret.

 

Cafeen giver jer chancen for at få ryddet op i fryseren inden jul. De har brug for frugt til syltetøj. Alle typer bær; jordbær, hindbær, brombær, æble osv. Hvis I har overskud af frugt, tager vi med tak imod detJ.   

 

Juleværkstedet søger gran, kogler, masser af mos og potter.

 

 

Vores emneuge afsluttes med et stort ”Åbent hus” arrangement fra kl. 17.00 – 19.00, hvor vores minisamfund vil være åben for besøgende. Så sæt x i kalenderen torsdag den 29/11.  

 

Vi vil gerne efterlyse et poolbord til elevernes klub. Kontakt Dan.  

 

Fritteren.

 

Mandag er der badminton.

 

Børnene vil gerne sige tak for alt det sjove legetøj, fritteren har fået forærende.

Det er altid dejlig med lidt nyt, så rydder I op derhjemme, vil vi meget gerne aftage legetøj, spil, Wii spil mm.

Vi sorterer gerne både til børnehave, vuggestue og til skolens genbrugsbutik i emneugen.

 

Der er udeleg for indskolingsbørnene og fritterbørnene både i frittertiden og i skoletiden, og de fleste børn har lækker udetøj med. Men vil I venligst tage en snak med børnene, om hvor vigtig det er, at de tager sig tid til at tage det påJ

 

M88.

Datoer for badmintonturneringen:

U13: 1/12, 15/12 og 12/1

U11: 1/12, 15/12, 5/1, 26/1, 23/2, 2/3 og 16/3

Forsamlingshuset.

Der er julehyggedag den 1. december kl. 11.00 – 15.30. Se opslag og annoncer.

Hilsen til korsangerne fra Anne-Lisbeth:

 

Når I om mandagen får fri fra sidste time kl.12.45, så skynd jer hen til vores lokale! Så kan vi alle komme godt i gang samtidig, nemlig kl.12.50 - ”ti minutter i ét” - det betyder meget, da nogle skal med bussen kl.13.30.

Husk, at korsang også er en slags holdsport: Man støtter op om hinanden ved at komme så godt som hver gang, så oplever du også, at du selv bliver bedre, rent faktisk lærer noget og kan være med til at lave en flot klang (hvis du en dag er lidt sløj, så prøve at komme alligevel, tit kvikker det op at synge).

Torsdag d.6.december kl.17 synger vi i Thise kirke til adventsgudstjeneste, der er Lucia og spisning i forsamlingshuset bagefter.

 

 

 

 

 

 







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk