Tilbage

Fredagsbrev

Nr. 15. 33. årgang. Mandag den 3/12 2012.

I den forgangne uge har skolen været omdannet til minisamfundet 2012erup med virksomheder og butikker.

2012erup har summet af liv, og der er blevet handlet og ”krejlet” hele ugen. Det hele kulminerede med et åbent hus arrangement torsdag aften, hvor alle interesserede besøgte byen og børnene i deres værksteder. Her blev der solgt ud af ugens produktion, og byen omsatte for 17.563 kr. Tak til de mange besøgende.

Samme aften indviede vi også vores nye faglokaler ovenpå børnehuset. Skolens bestyrelsesformand Henning Just fortalte kort om forløbet med istandsættelsen, hvorefter kassereren for Sparekassen Sundsøres Fond Hans Johnsen klippe det symbolske bånd, som markerede indvielsen.  

 

I dag har børnehaveklasse og 1. Klasse været på juletur til Skive, hvor så forestillingen ”God jul, Cirkeline” i Skive Teater, var på cafe ”En bid af himlen” og sluttede på skøjtebanen.

 

I morgen tirsdag afholdes der informationsmøde om 7., 8. og 9. klasses skitur til Norge. Mødet er et fyraftensmøde fra kl. 17.00-18.00. Vi forventer, at alle familier er repræsenterede.

 

På fredag den er der julehyggedag på skolen.

Børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse får besøg af bedsteforældre/forældre m.m. I løbet af dagen vil der være bankospil… så hvis nogen har mulighed for at sponsorere gevinster (såvel små som ”store”), vil vi være meget taknemmelige.

Gevinsterne kan afleveres på kontoret eller til Grete (gerne inden onsdag den 5. december).

Eleverne i 4.kl. – 6.kl. julehygger sammen med deres klasselærer, mens eleverne i 7.kl.-9.kl. selv har valgt, at dagen skal deles mellem julehygge og undervisning.

Eleverne må have en pose slik med til en værdi af maks. 20 kr.

 

I december måned vil vores morgensamlinger være omgivet af julehygge. Ole vil fortælle en kalenderhistorie, og vi vil synge julesange.

 

Søndag den 9. december er der juletræsfest på skolen. Kom og mød julemanden og deltag i lodtrækningen om flotte gaver. Indbydelsen er hængt op i forhallen.

 

Eleverne får juleferie den 19. december, hvor vi julehygger i klasserne. Yderligere information kommer senere.   

 

Vi skal gøre opmærksom på, at de forældre som bruger CD-ord hjemme skal downloade programmet på ny pga. opdateringer.

 

M88.

 

Badmintonungerne skal spille turnering i morgen lørdag i Durup.

 

Kidsvolley er aflyst på torsdag p. gr. a. adventsarrangementet

 

Menighedsrådet.

 

Vores adventsarrangement på torsdag:
Lysene bæres ind i kirken kl. 17.00 af Friskolens elever (dem, der har meldt sig til)
Efter adventsgudstjenesten inviterer vi alle til fællesspisning i forsamlingshuset kl. 18.00. Lasagne og is. Der kan købes drikkevarer til.

Fællesspisningen starter med Lucia, og efter spisningen synger vi et par sange. Der vil være et lille legehjørne til børnene. Vi slutter kl. ca. 19.30.

 

 

 

 

 

 







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk