Tilbage

Fredagsbrev

Nr. 22. 30. årgang. Fredag den 29/1 2010.

I de seneste dage har vi på skolen nærlæst Midttrafiks udkast til den kommende køreplan for egnens busser.

Køreplanen indeholder desværre nogle ændringer, som vi stiller os uforstående overfor, hvilket vi har gjort trafikselskabet opmærksom på. Vi håber, at vores indsigelser vil blive hørt. Udover vores indsigelse til Midttrafik, har vi taget kontakt til en lokalpolitiker.   

 

I onsdags tog 4.kl. på virksomhedsbesøg på Hancock Bryggeri. Besøget var en del af arbejdet med emnet industri og vareproduktion. Det var et spændende besøg, og eleverne fik set, hvordan man fremstiller sodavand og øl. De sluttede dagen af med et besøg på biblioteket.

 

Samme dag tog 5.kl. og 6.kl. på kælketur til Sdr. Thise. De havde alle tiders tur, med flot vejr, til egnens bedste kælkebakke. Godt afkræftede sluttede de dagen af med varm kakao og boller hos Tina.

 

I den seneste uge har hver klasse øvet en sang til morgensamling, som de skal optræde med for resten af skolen. Premieren er på mandag til morgensamling, og alle er velkomne til at møde op og høre klasserne synge.

 

Fra tirsdag vil eleverne i træningsstunden efter morgensamlingen læse i 20 minutter hver dag.

 

På torsdag tager Anni, Eva, Karin og Dan på fagforenings kursus i Aalborg. Der er indkaldt vikarer til dækning af deres timer.

 

Samme dag er der svømmeundervisning for sidste gang i dette skoleår. I fredagsbrevet i næste uge vil der blive orienteret om skemaændringer for 1.kl. – 6.kl. i forbindelse med afslutningen af svømmeundervisningen.

  

Fritteren.

 

Vi har haft besøg af 4 kl. Christian og Anders var kvikke til at spørge, om de måtte spille computer i Fritteren, så det fik de lov til. Det var hyggelig at have klassen på besøg igen.

 

Derudover har vi malet masker, leget ude og inde.

 

I onsdags blev januarbørnene fejret med flødeskumslagkage og kakao. 30 børn fyldte fritteren med sang og godt humør.

 

Tak til de store piger for indsatsen med at pynte lagkager og borde.

 

Der er legetøjsuge i næste uge.

 

 

 

 

 

 

 







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk