Tilbage

Fredagsbrev

Nr. 28. 30. årgang. Fredag den 19/3 2010.

 

Først vil vi gerne meddele, at Else T. desværre har sagt sin stilling på skolen op med virkning fra 1.maj.

Vi forstår hendes beslutning, men er alligevel kede af, at hun forlader os.

Hun har, fra første dag, ydet en kæmpe indsats for skolen, og ikke mindst for børnene. Hun har været en god kollega, og vi ønsker hende og familien held og lykke. Og en stor tak til dig, Else, for dit bidrag til vores hverdag. 

 

Skolen har sammen med Else besluttet, at hun, i de sidste uger, bruger tiden på sin læsevejlederfunktion, og får testet alle skolens elever, inden hun forlader os. Det betyder, at 7.kl. og 1.kl. får en anden lærer/klasselærer efter påskeferien. Yderligere information kommer til klasserne i næste uge. 

 

I onsdags tog 5.kl. til Skive, hvor de var i praktik som butiksansatte i Føtex for en dag. Besøget var en del af det kommunale SSP – samarbejde. I forbindelse med praktikken modtog eleverne også et foredrag om butikstyveri.

 

På tirsdag er det læseraketdag på skolen. Her omlægger vi undervisningen og helliger os bl.a. læsning. Læseraketdagen er en international kampagne, hvor man gør opmærksom på alles ret til at gå i skole og modtage undervisning. 75 millioner børn har ikke den mulighed på verdensplan. Kampagnen fokuserer i år på forholdene i Angola, som har været hærget af mange års borgerkrig. Undervisningen er omlagt i de fire første timer, mens der resten af dagen er normal undervisning.

 

På onsdag tager bh.kl. og 1.kl. til Skive, hvor de skal se teaterforestillingen ”Mis med de blå øjne”. På turen besøger de også biblioteket, hvor de låner bøger og spiser madpakker.

 

På bagsiden af fredagsbrevet i sidste uge, var der trykt en indkaldelse til skolens generalforsamling. Indkaldelsen lød på tirsdag den 15/4. Det er en fejl. Generalforsamlingen finder sted torsdag den 15/4.

 

Fritteren:

 

Vi har nydt forårsluften. Sandkassen er blevet godt besøgt, og alle vore køretøjer er dukket op igen, nu hvor sneen er ved at være væk.

Børnehuset har haft et par gode legedage sammen med os i hallen,

På torsdag holder vi fødselsdag for marts børnene.

Mini - sport , spring mm.  er afsluttet. Så kontakt os i fritteren, hvis der skal ændres i børnenes pasnings tider.

Husk! Det er vigtig at give fritteren besked, når børnene skal med kammerater hjem. Det samme gælder, når I inviterer en klasse med hjem.               

 

M88:

Efter en fin-fin aften med munter og dygtige gymnaster slutter sæsonen:

    - Minisport er slut

    - Wild Kids/springholdet er slut, men vi arbejder på en afslutningstur til Skyum Idrætsefterskoles springsal.

      Følg med her i Fredagsbrevet og på www.M88.dk.

    - Badminton for ungdom slutter på mandag.

  

Alle andre afslutningsdatoer: Se www.M88.dk

 

 "Spar Salling marathon":

Mandag d. 12. april kl. 18.30 - deltag i 5 km´s gang/løb eller cykling (Minitri-ruten). Meld dig og børnene til på døren i hallen.

 

M88 - generalforsamling: torsdag d. 8. april kl. 19 i Glashuset. Af hensyn til spisning: meld dig til på døren i hallen.

 

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

 

 

 







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk