Tilbage

Fredagsbrev

Første Skoledag Nr.1. 31. årgang. onsdag den 9/8 2010.

 

På vegne af skolens ansatte og bestyrelse vil jeg gerne byde eleverne og deres familier velkommen til det nye skoleår. Specielt velkommen til Daniel, Cecilie, David, Emil, Jacob, Marcus og Rasmus, som er alle er startet i den nye børnehaveklasse, og til Julia i 6.kl. og til Samantha i 5.kl.

På medarbejdersiden vil vi gerne byde velkommen til to nye Charlotte og Søs, som udgør det nye støtteteam omkring Amalie.

I lærerstaben vil vi gerne byde Bibi velkommen. Hun har været ansat i et vikariat siden marts, men er siden den 1. august blevet fastansat.

Alle glæder vi os til et nyt skoleår med spændende oplevelser og hyggelige stunder.  

I børnehuset er der ligeledes sket ændringer. Stedet har pr. 1. august skiftet navn til Thise Børnehave i stedet for Sundsøre Børnehus. Samtidigt er Ulla blevet ansat som afdelingsleder. Hun få hjælp af Mette og nyansatte Tina. Tina arbejde sidste år på skolen. Vi ønsker dem tillykke med det nye navn og det nye team.   

I næste uge får eleverne skolefolderen med hjem. I den kan I finde yderligere oplysninger om skoleåret.

Er man interesseret i at søge friplads for dette skoleår, kan man stadig væk hente et ansøgningsskema på kontoret. En friplads bevilges kun for et skoleår ad gangen.

Husk! At give jeres børn idrætstøj med, så de kan have idræt udendørs indtil efterårsferien.

Vedlagt er tilmelding til skolemælk-ordningen. Tilmeldingssedlen skal senest være afleveret på fredag, hvis man vil have mælk fra næste uge.  Beløbet vil blive opkrævet over PBS omkring 1. okt.

Vedlagt er en dataseddel med oplysninger om den enkelte elev. I skal kontrollere, om oplysningerne er korrekte og aflevere sedlen med ændringer inden mandag i næste uge.  

Vedlagt er tilmelding til skolens SFO (bh.kl. – 3.kl.). Tilmeldingssedlen skal være afleveret senest på fredag. 

Vedlagt er tilmelding til teater til mellemgruppen (bh.kl.- 5.kl.). Der er i år tre store flotte opførelser. Der er tilmelding allerede torsdag den 12/8. Vi vil gerne opfordre jer til at deltage og få nogle gode oplevelser med jeres børn.

Ændrede ringetider. Vi har i sommerferien erfaret, at en ændring af vores ringetider er nødvendig pga. af de ændrede busafgange. Inden på fredag vil de nye ringetider blive offentliggjort.

 

Se Billeder i billedgalleriet







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk