Tilbage

Fredagsbrev

Nr.2. 31. årgang. Fredag den 13/8 2010.

I mandags var det skoleårets første skoledag. Der var et stort fremmøde af både elever, forældre og bedsteforældre. I alt 90 elever startede på det nye skoleår fordelt på 10 klassetrin. Alle blev budt velkommen, men en specielvelkomst var der til Daniel, Cecilie, David, Emil, Jacob, Marcus og Rasmus, som er alle er startet i den nye børnehaveklasse, og til Julia i 6.kl. og til Samantha i 5.kl.

Det kommende skoleår bliver fyldt med masser af spændende aktiviteter bl.a. lejrskoler, skitur, minisamfund, biografture, teaterture, temadag etc. På vores kalender på hjemmesiden kan I se datoer for de forskellige arrangementer, og på forældremøderne vil I modtage yderligere information.

Sammen med eleverne er lusene også startet i skole, og i dag er det international lusedag. Derfor opfordres alle forældre til i dag at kontrollere deres børn for lus. Gør det til en vane, at kontrollere børnenes hår en gang om ugen for lus, så mindsker vi risikoen for en epidemi. Har man brug for gode råd, så kan man kontakte kontoret. 

I går opgjorde vi skolens teatertilmelding, og igen i år var tilmeldingen stor. Hele 63 børn og forældre, bedsteforældre har valgt at tage i mod det gode tilbud.

I næste uge starter vi med løbetræning for de elever, som er tilmeldt Skiveløbet. Eleverne løber i morgensamlingsperioden.

Er man interesseret i at søge friplads for dette skoleår, kan man stadigvæk hente et ansøgningsskema på kontoret. En friplads bevilges kun for et skoleår ad gangen.

Husk! At give jeres børn idrætstøj med, så de kan have idræt udendørs indtil efterårsferien og drikkedunke, så de kan få noget at drikke i skoletiden.

Ændrede ringetider. Vi har i sommerferien erfaret, at en ændring af vores ringetider er nødvendig pga. af de ændrede busafgange. De nye ringetider er på hjemmesiden og udsendt på mail.

Fritteren

Sommerferien har været en rigtig hyggeferie, skønt vejr og glade børn.

Vi startede sommerferien med SJOV,NATUR OG SPORT, som var en kæmpe succes, 50 børn deltog fra nær og fjern. Gamle lege, boldspil, strandtur, sejlads, overnatning i det fri og sund mad, det var bare så sjovt. Vi glæder os allerede til næste år.

Tak til de frivillige, ikke mindst sponsorerne. Uden jer var det ikke mulig at give børnene denne oplevelse.

I sommerferien har fritterbørnene malet malerier, prøvet at strikke med strikkelise, og med rigtige strikkepinde og lavet hyldeblomst saft.

 

Vi er godt i gang efter ferien. De nye børn nyder at være " ude i det fri"". De klarer sig rigtig godt, og banancyklerne er et hit.

 

Det er dejlig, at alle børn fra bh kl. -3 kl. er tilmeldt fritteren. Det giver mulighed for leg på tværs af klasserne,

 

Der er mulighed for at søge dispensation til morgen og eftermiddags fritter for åbenskole børn.

 

De ansatte i fritteren byder børn og forældre velkommen til et nyt skoleår.

 

HUSK : børnene må gerne have ekstra mad med i fritteren .  

M88.

Der er ophængt tilmeldingsseddel til Skiveløbet på haldøren.

Der er to nye kajakker, der ligger klar. Se hvordan du får ”kørekort”. Nye tilbud i vinterfolderen – kidsvolley og Zumba. Om Thise Triathlon, Tumledag og Open by night. Se www.m88.dk for yderligere oplysninger.

 

NYHEDSBREV FOR AUGUST – THISE BØRNEHAVE.

 

Efterhånden har vi vist alle lagt en sommerferie bag os, en varm èn af slagsen, dejligt.
Siden sidst har vi sagt farvel til Rasmus, David, Jakob, Marcus, Daniel, Cecilie og Cecilie som alle nu går i BH-klasse. Tak for lån af de dejlige unger.  Vi glæder os til at følge dem i skolelivet og til at snakke gennem hegnet. Skulle de få lyst, er de altid velkommen hos os.
Vi har nu 18 børn i børnehaven,  og som I måske har hørt 1. skoledag, er vi fra 1. august blevet en privat børnehave under skolen og har ændret navn til Thise Børnehave.
Vi har også sagt farvel til Conny, som har været vores trofaste vikar gennem mange år. Conny har altid været på ”pletten”, når vi har haft brug for det – mange tak for det Conny.
Samtidig siger vi velkommen til Tina og Birgit – vi glæder os til et godt og frugtbart samarbejde.
I uge 34 vil vi arbejde med temaet ”Min sommerferie”, her har vi brug for jeres hjælp. Vi vil meget gerne ha` eksempelvis udklip, billeder, brochurer, ispapir eller andre ting, der fortæller noget om ferien. Vi vil meget gerne ha` materialet senest fredag den 20. august. Meningen er, at vi så laver plancher med børnene om deres ferie.
Vi har en forældretelefonliste på den grønne opslagstavle som bliver brugt bl.a. til kontakt, hvis I ønsker en legekammerat til jeres barn. Skriv jer på, hvis I har lyst.
Der planlægges arbejdsdag lørdag den 4. sep., hvor vi håber, at I vil give en hjælpende hånd med til renovering af legepladsen. Mere herom senere fra skolen.
Vi har tilmeldt alle børnene til teater i Skive for den kommende sæson. Datoer til de forskellige forestillinger kender vi ikke endnu.

                                           

Mange hilsner personalet i børnehaven

 

 

 

 







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk