Tilbage

Fredagsbrev

Fredagsbrev. Nr. 7. 31. årgang. Fredag 17/9 2010.

  

I søndags var der Skive Løb, hvor starten gik fra Dyreskuepladsen. Igen i år havde mange valgt at tilmelde sig gennem skolen og M88, hvor mange elever i ugerne op til dagen havde tilbagelagt mange kilometer på vejene omkring skolen. De gjorde det alle rigtigt godt i Skive, hvor de på flere måder gjorde sig bemærkede såvel på løberuten med pink t-thirts som i TV-Midt/Vest, hvor hunden Cirkeline var trækdyr over målstregen.

I går var er der teater for tilmeldte børn i Skive Teater. Der så de forestillingen ”Dyrene i Hakkebakke Skoven”. En rigtig familieforestilling… en helhjertet børnekomedie var hvad 37 børn og 21 forældre (heraf 4 voksne fra skolen) overværede i Skive Teater torsdag aften.

 

Forestillingen handlede om den frække Klatremus, hans bedste ven Morten Skovmus, den farlige Mikkel Ræv, den rare Bamsefar og alle de andre i skoven. Dyrene vil lave en lov, der skal gøre det trygt og rart for alle at være i skoven. Da det er en vigtig lov om fred mellem alle dyr, bliver det besluttet, at de store skal lade være med at æde de små. Den luskede Mikkel Ræv er ikke meget for nødder, gulerødder og salat og gør protest, men ender i slutningen af forestillingen som skovens helt, da han forhindrer, at den lille bjørneunge bliver solgt til cirkus. Til sidst får gode, gamle Bamsefar fejret sin fødselsdag, og alle i salen kippede med flaget og sang med på hip hurra. Dog forlod alle publikummer salen i stilhed, da Bamsefar var faldet i søvn…

På mandag får vi besøg af Cirkus Mascot, som traditionen tro afslutter deres sæson med sidste forestilling på skolen. I samarbejde med Mascot og deres klovn arrangerer vi i år et lille indslag til aftenens forestilling med eleverne fra bh.kl., 1.kl. og de ældste børn i børnehaven. Klovnen kommer på skolen den pågældende formiddag og øver med børnene. Hver af de deltagende børn modtager en fribillet til forestillingen, som kun er gyldig, hvis barnet følges med en betalende voksen. Billetter sælges af eleverne fra 6. kl. og 7. kl. og et eventuelt overskud fra salget går ubeskåret til klasserne. Billetter kan også købes ved indgangen.

På tirsdag er der aktivitetsdag med badminton for bh.kl. – 6.kl. Vi får besøg af en DGI badmintoninstruktør, som sammen med en træner fra m88 og en lærer vil spille og lege badminton med børnene. Alle skal huske idrætstøj til indebrug. Har man selv en badmintonketcher, må man meget gerne medbringe den.

 

På onsdag mellem 10 og 12 tager børnene i 4. klasse sammen med Anni på biblioteket for at vælge de bøger, de har lyst til at læse de næste par måneder, Vi er så heldige, at Najas mor, Mikaels mor og Portas far har lovet at være chauffører for os. Tak for det.

 

På onsdag kl. 19.00 er der forældremøde i 5. klasse.

 

På torsdag besøger sundhedsplejersken børnehaveklassen.

 

På fredag tager de ældste børn i børnehaven, børnene i børnehaveklasse og 1. klasse på tur til Lyby frugtplantage.

 

Værksted

Hvis nogen stadig har gamle muffinsforme (metal) og ikke bruger dem, vil vi gerne bruge dem i værkstedstimer. Bare bring dem med i fritter.

Fritteren.

Vi har igen været heldige med vejret. Børnene har leget i sandkassen, på multibanen, banancyklerne ræser afsted gennem vandpytterne, vi har fået stangtennis, det har været et hit i denne uge.

Bagerbørnene har bagt grovboller. Vi har haft besøg af Maria og Anders O. de bagte medaljer til os, tak til jer.







Tilbage

© Udarbejdet af ThiseWeb.dk